Enebær

Siden midten af 1990’er har vi her i Frede West A/S importeret amerikansk enebær træ, som også går under navnet Blyants-Ene, eller som det hedder på amerikansk, Juniper – Juniperus Virginiana. Vi har igennem årende haft stor succes, med at bruge enebær træ, i direkte kontakt med jord. Træet har en lang holdbarhed, i forhold til de træsorter, som vi kender og bruger i dag. Læs mere om Enebær træ, længere nede på siden her.

Niels Morsing, centerchef Træ & Miljø, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, har været på besøg her i vores virksomhed, for at tale om vores enebær træ. Det er der kommet en artikel ud af, som du kan læs her.

Juniper – Juniperus Virginiana

Denne meget holdbare træart vokser naturligt i det sydøstlige USA fra Virginia til Oklahoma i de fleste tilfælde, hvor jordbunden er kalkholdig. Træet har sjældent en højde over 15 m med en diameter op til 60 cm. Dets dybt violette bær er ynglings føde for mange vildfuglearter, som derefter spreder enebærfrøene overalt, hvilket resulterer i enebærspirer rundt omkring i landskabet.

Landmændene er ofte irriterede over dette og har følgelig krævet, at omkostningen til fjernelse af “plagen”, de små enebærtræer, skal være en fradragsberettiget udgift i forbindelse med landbrugsdrift.

I århundreder har enebær været brugt i fremstillingen af genever/gin, mens træet med de smukke farver har været brugt siden det sekstende århundrede til hegn, shingles på tage, bjælkehuse, både, blyantstræ og kister. Den stærke enebærduft er kendt for at være møl-afvisende, hvilket har ført til, at enebærtræet i meget høj grad er blevet anvendt til fremstilling af klædeskabe, kommoder, bøjler og sko- og støvlelæster

Enebærtræ har rødder langt ned og selvfølgelig er enebær, når det er fældet, fuld af knaster – enebærtræknaster er meget usædvanligt. De store tømmer/papir-virksomheder anvender ikke enebærtræ, så derfor foretages hugsten af enebærtræ af små virksomheder – det er grundlæggende en “husmands” industri. Mange landmænd dyrker enebærtræ i perioder, hvor de alligevel ikke kan plante eller høste deres sædvanlige afgrøder. Størstedelen af de savmøller, som producerer enebærtræ, er små, familieejede virksomheder, som specialiserer sig i denne ene træart.

Egenskaber

Enebærtræ har nogle meget specielle egenskaber:

  • Den årlige tilvækst overstiger den årlige hugst i så høj grad, at mange betragter enebær som irriterende ukrudt.
  • Det er en meget holdbar træart – kernetræet kan fungere som hegnspæle nedgravet i jorden i århundreder uden at rådne.
  • Det har en meget stærk, men behagelig duft – som er kendt for at frastøde møl.
  • Dets fugtighedsindhold, når det hugges, er meget lav, hvilket bevirker, at det efter opskæring er meget stabilt, dvs. minimal efterfølgende deformering.
  • Det er let, men ikke desto mindre ganske stærkt.

Enebærtræ er det ideelle, naturlige og smukke hegnsmateriale.

Naturlig varighed

Selvom der kan findes information i litteraturen om træartens naturlige varighed er det et begrænset antal kilder, der er til rådighed. Træarten er ikke klassificeret i den Europæiske Standard EN 350-2. Denne standard angiver varighedsklasse for en lang række træarter i jordkontakt.

Den naturlige varighed er i Træbogen af Villy Risør beskrevet som meget modstandsdygtig mod svamp og defineres til at have en lang holdbarhed.

I Moltesens bog er varigheden anført til at være høj – blandt de bedste af nåletræerne. Man skal dog her være opmærksom på, at denne beskrivelse er for Juniperus cummunis. En beslægtet ene som forekommer i Danmark og som har været anvendt bl.a. til flethegn i dyrehaven.

I nedenstående tabel, som er resultater fra en undersøgelse på Forest Products Laboratory i Wisconsin, ses, at den forventede levetid i jordkontakt er lang. Resultater af denne type skal altid tages med forbehold, da en lang række faktorer påvirker levetiden bl.a. dimensioner, jordbundsforhold, trækvalitet osv. Levetiden for kernetræ kan variere meget ikke bare mellem træarter men også for den samme træart og selv inden for et enkelt træ. Resultatet er, at selv for træarter, som anses for at være meget varige, kan man se store variationer, og hurtig nedbrydning kan forekomme.

Men den viste undersøgelse giver en indikation af, at den forventede levetid i jordkontakt er lang og kan sammenlignes med levetiden for de bedste træarter.

Da træarten har været udnyttet i ganske omfattende grad, kan det være vanskeligt at skaffe den i større dimensioner. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at mindre dimensioner indeholder forholdsvis meget ungdomssved og ofte har en relativ stor andel af splintved. Dette vil forringe den naturlige varighed markant.

 

Forventet levetid for kernetræ af forskellige nordamerikanske træarter i jordkontakt, Kilde Wood Handbook, FPL, Madison Wisconsin

Varighed

Træart Forventet levetid for kernetræ (år)
Meget varig Eastern red cedar (blyantsene) 30+
Redwood 10-30
Westerm red cedar 10-25
Varig White and burr oak 10-15
Northern white cedar 5-15
Moderat varig Tamarack 8-10
Red oak 6-8
Douglas fir 4-6
Ikke-varig Red and jack pine 2-6
Aspen (poplar) and cottonwood 3-4
White birch 3-4
Spruce and balsam fir 3-4
Basswood < 5
Maple 2-4
Ash < 5

Konklusion

Blyantsene Juniperus virginiana må forventes at være meget varig i jordkontakt mod nedbrydning fra svampe. Den hører til blandt de mest bestandige nåletræsorter.

Den har været udnyttet kraftigt tidligere, og man skal sikre sig, at det opskårne træ ikke stammer fra unge træer med stor andel af ungdomsved og splint. Denne del af træet har en meget ringe varighed.

Træarten kan med fordel klassificeres i henhold til EN 350-2. Den klassificering kan ske alene baseret på en laboratorieprøvning og vil sikre, at den undersøges efter de samme retningslinjer som de træarter den typisk vil blive sammenlignet med på det Europæiske marked. Det bedste vil dog være, at der sideløbende opstarters feltforsøg.

KONTAKT OS OG FÅ ET GODT TILBUD